De blanke tage markerer sig på lang afstand. Et landskab af store krumme flader og regulære pyramider, der leger med lyset, og som virker dragende i deres enkle elegance.

Når man bevæger sig rundt om bygningen, opleves det, som om de enkelte tagformer hele tiden forandrer sig i en nøje indstuderet koreografi.

Dagen igennem ændrer tagfladerne udtryk, og når mørket sænker sig, står de metalliske formationer med blå nuancer, der spænder fra grå til næsten sort. De geometrisk afklarede konstruktioner udstråler en autoritet og harmoni, der påvirker omgivelserne og skaber balance.

Alt efter standpunktet opleves huset som værende en selvstændig skulptur eller som en del af byen. Fra fjorden er bygningen et tydeligt fikspunkt på den langstrakte havnefront, og fra byen opleves den som en bastion, der åbner sig op mod vandet og udsigten.

Aalborg Havnefront blev i 2008 beriget med et lille mirakel af en bygning. Utzon Center ligger ved slottet med udsigt over Limfjorden og på et sted, hvor Utzon dagligt passerede som dreng på vejen mellem skolen og skibsværftet.

Det overordnede formål har været at etablere et internationalt samlingspunkt for studerende og forskere, som ønsker at medvirke til at skabe kendskab til den nordiske arkitektur-, design- og kunsttradition. Huset rummer bl.a. konferencesal, en række velbelyste udstillingsrum, værksteder, bibliotek og restaurant.

Et helt særligt rum er dedikeret en af faderen Aage Utzons spidsgattere, som om sommeren anvendes til sejlads på fjorden.

Et indre gårdrum giver læ for vinden og mindelser om sydens lune patioer.

Selve interiøret står ikke tilbage fra det ydre, og bygningen byder på rumlige oplevelser, der appellerer til alle sanser. De tre højloftede hovedrum, kaldet henholdsvis Auditoriet, Biblioteket og Spidsgatterhallen, er alle betagende i deres spatiøse lethed og opadstræbende karakter. Det er stor arkitektur med enkle midler, og det bør opleves på stedet.

Mesteren er tilbage i mere end én forstand. Jørn Utzon nåede at afrunde sin lange karriere med en bygning, der bærer hans navn, og som placerer barndomsbyen Aalborg solidt på det arkitektoniske landkort.

Initiativet til projektet blev taget af arkitekten Adrian Carter, og uden hans klarsyn, ildhu og personlige venskab med Utzon, ville bygningsværket ikke eksistere. Centeret blev tegnet i fællesskab med Kim Utzon og bærer præg af et frugtbart samarbejde mellem to generationer, der har samme arkitektoniske ståsted. Jørn Utzon har engang givet udtryk for, at for ham var en bygning egentlig mest interessant omkring det tidspunkt, hvor rejsegildet holdes. Her ses hele den rå konstruktion uden indpakning, og her står tagværket synligt i sin fulde pragt. Da han forlod Australien i 1966 var Operahuset kommet til netop det stadie i opførelsen, og han nåede dermed at opleve bygningen i den mest fascinerende fase.

Kilde: Stig Matthiesen, Bente Jensen og Thomas Mølvig "Utzon & Utzon Center Aalborg" 2011.