MusikIde 2010-2014

Det Obelske Familiefond står bag projektkonkurrencen MusikIde, som er en årligt tilbagevendende konkurrence i perioden fra 2010 til 2014.

MusikIde ønsker at arbejde med musiske ideer i hele Region Nordjylland, og Det Obelske Familiefond har afsat i alt 15 mio. kr. til uddelinger i perioden.

I første runde af MusikIde i 2010 blev 10 ideer tilgodeset med i alt 2,275 mio., kr. og i 2011 blev igen 10 ideer tilgodeset med 1,578 mio. kr.

Musikkens Hus vil stå færdig på havnefronten i Aalborg i 2013 og vil være hjemsted for Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling Nord samt Aalborg Universitets musikuddannelser. Musikkens Hus bliver et imponerende hus med store arkitektoniske kvaliteter og en placering, der styrker regionens kulturelle rigdom med mange spændende og varierede tilbud til både by, opland og nation. Musikkens Hus bliver - som navnet angiver - et hus, der bliver fuld af musik. En symfonisk koncertscene med plads til 1.300 mennesker og tre mindre scener, en sal til rytmisk musik, en kammermusiksal og en intimscene med plads til 300 mennesker.

Læs mere på www.musikkenshus.dk

Støttede ideer i MusikIde2011

Musikteatret Undergrunden, Kulturskoler i Nordjylland, Jesper Lützhøft, Hybrid Instuments ved  Lektor Daniel Overholt, Frederikshavn Kommunes Musikskole, ARS NOVA Copenhagen, Mariagerfjord Kulturskole, Nordjysk Musiklærerforening, Beatfactory og Nordjysk Slagtøjsakademi.

 

Vis skrevet dato: 
nej