Ansøgningsvejledning
Det Obelske Familiefonds formål er bl.a. at yde støtte til alment velgørende eller på anden måde almennyttige øjemed i Region Nordjylland. Det sker gennem årlige tildelinger til forsknings-, uddannelsesmæssige og kulturelle formål.
Ansøgningens indhold.
1. Generelt
Ansøgningen skal være skriftlig og som minimum indeholde følgende
- Beskrivelse af formål.
- Angivelse af tidspunkt.
- Budget. (Indtægter/udgifter samt evt. medfinansiering fra uddannelsessted og andre fonde).
- Adresse
- CPR/CVR-nr.
- Telefonnummer (dagtelefon).
- E-mail adresse
- Støtteerklæring fra institutleder/dekan
Fonden dækker ikke interne administrationsgebyrer /f.eks. "overhead".
2. Uddannelse
For så vidt angår uddannelser, støtter fondet alene studerende ved højere uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland i forbindelse med længerevarende studieophold i udlandet (min 3 måneder). Endvidere støttes nordjyske studerende hvor hele studieforløbet forgår ved en højere udenlandsk læreanstalt. Udover punkterne nævnt under ”Generelt”, skal ansøgningen være bilagt
- Dokumentation for, at udlandsopholdet er kompetencegivende (F.eks. anbefaling fra dansk læreanstalt).
- Dokumentation fra udenlandsk læreanstalt om optagelse.
- Dokumentation for rejseudgifter.
- Dokumentation for tilhørsforhold til uddannelsesinstitution i Region Nordjylland.
- Oplysning om hvilke andre fonde/legater der er søgt/vil blive søgt og eventuelt resultat.
For så vidt angår studerende ved:
- Aalborg Universitet
- Aalborg Handelsskole
- Nordjysk Musikkonservatorium
- Frederikshavn Handelsskole
- Hjørring Handelsskole
- University College Nordjylland
- Tech College Aalborg
bedes ansøgningen stilet til rektor/direktør ved den respektive læreanstalt, idet Fondet tildeler læreanstalterne legater direkte.
3. Kongresdeltagelse
Der ydes alene støtte til deltagelse i kongresser i udlandet, og kun i de tilfælde hvor ansøger skal præsentere et indlæg.
4. Forskningsprojekter
Udover punkterne nævnt under "Generelt" skal ansøgningen være bilagt
- Curriculum vitae
Fondet støtter ikke
Det Obelske Familiefond yder ikke støtte til Ph.D. studier samt trykning af doktordisputatser. Endvidere støttes bogudgivelser og indenlandske rejser ikke.
Ansøgningsfrist
Fondet afholder 4 årlige bestyrelsesmøder
Marts (Ansøgningsfrist ultimo januar)
Juni (Ansøgningsfrist ultimo april)
August (Ansøgningsfrist ultimo juni)
December (Ansøgningsfrist ultimo oktober)

